
Onsdags Opdatering #4
En skifilm kun med kvinder
Lynsey Dyer har samlet alle de bedste kvindelige skiløbere, fundet det bedste videomateriale og vil lave en skifilm kun med kvinder. Ideen bag filmen er være en inspiration for den kommende generation af kvindelige skiløber. Så de unge piger får den rette gejst og motivation, således at der om 10 år også vil være masser af gode kvindelige skiløbere, som skubber sporten i den rigtige retning.
Hvis du ikke kan klare at nogle kvinder er bedre skiløbere end dig, så skal du IKKE se traileren!
Se de nyeste skifilm på Vimeo
Den meget anvendte og utroligt effektive video side Vimeo, har fundet på et nyt tiltag for at forbedre forretningen. Nu skal det være muligt at købe de nyeste film på Vimeo, så du kan se alle dine film hvor som helst og når som helst. Jeg er slet ikke i tvivl om at det bliver et succesfuldt tiltag. Det virker super smart og giver os alle sammen gode muligheder for at se film på farten.
Lucas Madison Ståhl – Superunknown remix
Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige om LMS. Han er bare for vanvittig. Hans helt specielle stil og alternative tricks er en fornøjelse at se på. Gør dig selv den tjeneste at bruge de næste fem minutter på at se denne video.
Alexander Tyron – Blacksnow.dk
Nu hvor vi alligevel er gået videoamok i dag, så kan du da her også få en video, med en af danmarks største skitalenter, Alexander Tyron. Han har lavet et super sprødt video edit af materiale fra sidste sæson til ære for den danske skishop Blacksnow.dk.
Flere nyheder om kvinder
Kaya Turski, den klart mest dominerende skikkelse på slopestyle scenen de sidste par år har efter en sæson uden skisponsor endeligt fundet sig en passende partner. Hun
har skrevet med Head/Tyrolia på en 4-årig aftale som løber frem til 2016. Det er et
stort skridt på vejen mod Vinter OL i Sochi for Kaya Turski.

Martin
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.