Colouirs over hele Arlberg

Kodeordet for hele sæsonen har været colouirs, colouirs og endnu flere colouirs. Det manglende snefald, har gjort at mange runs og outruns ikke er nogen fornøjelse at køre. Jeg har flere favorit linier, som jeg ikke engang har rørt endnu og accepteret at jeg ikke vil komme til at køre dem i år. Lidt skuffende, til gengæld tvinger det mig til at finde nye og spændende linier over hele Arlberg.

Nye runs

Vi har opdaget og kørt en håndfuld nye runs i Arlberg den sidste uges tid. På trods af skiftende og til tider dårlige vejrforhold har vi kunne hike og skitoure til nye linier. Nogle har jeg kigget på, og haft lyst til at køre, siden min første sæson.

Vi har hovedsageligt holdt os til større eller mindre colouirs, som holder og samler mere sne end store åbne flader. Så på trods af minimalt snefald har vi kørt dyb sne. Der har selvfølgelig også været linier med windpack, crust og tøsne. Men det betyder ikke så meget når terrænet er interessant og spændende.

Zürs

I Zürs fandt vi en hel zone med spændende colouirs eller chutes, som man kunne boote lige op eller nå fra bagsiden. Det er en lille skål, som ligger beskyttet og først endeligt viser sit værd når man tager sig tid til at gå ind og kigge rundt.

Arlberg-0000

Jens klatrer hen til et lille chute i dårligt vejr

Arlberg-0001

At boote op i et chute er hverken behageligt eller nemt. Til gengæld er det spændende.

Arlberg-0002

Selfie tæt på toppen.

Arlberg-0003

Punktet hvor vi indså at vi ikke kom højere op og måtte vende rundt. Altid stramt ikke at nå toppen.

Arlberg-0004

En gemt perle

Rendl

Efter i fem år at have kigget på den store lange og meget iøjnefaldende colouir modsat Rendl Beach og parken, bød muligheden sig endelig for at køre den. Sneen var ikke perfekt og vejret blev ret dårligt, men for fanden det var godt at køre en linie man har drømt om i fem år. En storslået dag.

Arlberg-000

Fuldt overblik over hiket og vores linie ned

Arlberg-001

På den sidste del af hiket, hvor skyerne har lukket tæt sammen og vinden har lukket flere lifter på Rendl

Arlberg-002

Actionskud med udsigt ned igennem colouiren

Arlberg-003

Glade drenge på toppen!

Stuben

Langt omme bag lifterne i Stuben ligger der en kold og blæsende gletscher. Vi havde spottet en linie ned igennem to store colouirs, og da dagen skulle byde på solskin gik vi efter den. Allerede da vi steg ud af bilen i Stuben, indså vi dog at det ikke ville blive så fornøjeligt, som forventet. Det stormede en halv pelikan, hvilket det faktisk endte med at gøre resten af dagen.

Vi klarede den dog, på trods af den skræmmende vind, et lidt sketchy hike til den absolutte og skiftende sneforhold. Det var så godt, at der ingen chance er for at jeg kommer til at vise et billede af linien i sin fulde længde. Det er en til gemmerne.

Kaltenberg-0000

Jens på vej mod toppen. En af de flotteste dage jeg nogensinde har skitouret!
Kaltenberg-0003

Carl og Jens på vej op med gletscheren i baggrunden
Kaltenberg-0009

På den iskolde og stormende top. Seværdigt, men absolut skræmmende
Kaltenberg-0015

På vej ned igennem den første colouir. Der var endnu en, som var mindst lige så lang.

Tilbage i Rendl

På Jens’ sidste dag blev vi velsignet med absolutte perfekte forhold. Et højtryk kom ind over Arlberg og gav os varmt og vindstille vejr, lige efter et mindre snefald, som sikrede os friske sving ned over mere end 1000 højdemeter ned igennem Gamskar. Vi var tre mand helt alene iblandt store bjerge, høj sol og frisk pudder. Endnu en af de dage, som står stærkt. Ikke nogen ny linie, til gengæld altid en vinder.

Alle de følgende billeder er fanget af ejeren af Chalet Rafalt. Dit sted at bo i St. Anton, hvis du søger nogle stoked værter. Ejerne er begge entusiastiske og gode skiløbere, som jeg bruger meget tid med i bjergene. Så bo i deres Bed N’ Breakfast. Du vil ikke blive skuffet!

Læs mere om Chalet Rafalt på deres hjemmeside

Gamskar 1

“Summit” ved indgangen til Gamskar efter et varmt hike

Gamskar 4

Fingeren i billedet, skal ikke ødelægge et godt puddersving

Gamskar 3

Jens igang med at blive begravet i “The white room”

Gamskar 2

Fotografen tager sig selv et dyyybt sving

Mere pudder til Østrig tak. Det er skide sjovt!