Tjek dig selv, inden du wrecker dig selv

Vi starter med hans underholdende og seje videoedit. Han kører dyb pudder, kæmpe kickers og dropper klipper, som det passer ham.

En beretning fra universitetet i Innsbruck

I forlængelse af mit studie på CBS har jeg haft muligheden for at tilbringe mit 4 semester på Franz Leopold Universitetet I Innsbruck, Østrig. Beliggenheden af universitet har naturligvis betydet at jeg har tilbragt mange gode dage på ski igennem det sidste halve år.

St. anton ski pudder
Dyb pudder i St. Anton. Foto: Hank Johansson

Eftersom det østrigske semester først starter I marts havde jeg to måneder I St. Anton, hvor jeg, i selskab med den nuværende Danmarksmester i freeride, droppede klipper, tourede, hikede, kørte park og masser af bundløst powder. St antons meget varierede terræn er blandt Alpernes absolut bedste og sæsonen i år var specielt rig på sne og gode opleveleser med venner og bekendte.

Alle står på ski

Skolen satte en stopper for det intensive skiløb, i stedet blev weekenderne fyldt med udelukkende skiløb. Innsbruck er en mangfoldig alpe-hovedstad hvor dyrkelsen af bjerg-relaterede aktiviteter er høj. I gondolen til Innsbrucks Nordkette finder man tit forretningsmænd og lignende kontor-arbejdende østrigere som ser deres snit til at få luft under skiene, inden en travl dag på arbejdet.

ski pudder st. anton
Mere pudder. Foto: Hank Johansson

Bjergcentrum

Ligeledes er livet som studerende centreret omkring enten ski, snowboard, bouldering, longboard og mountain-bike. Det tog derfor ikke lang tid at stifte bekendtskaber eftersom ski og nydelsen af bjerge er en kæmpe fællesnævner.

Anbefalelsesværdige skiområder

Balanceringen af studie og fritidsinteresse har vist sig at være overraskende let og foråret bød på mange ture til de omkringliggende områder i Tyrol i selskab med lokale og ekstremt dygtige østrigere. Af disse områder værd at besøge er der Mayrhofen, Silvretta Montafon, Stubaier Gletscher, Kühtai og Olympia World som omringer Innsbruck by.

Goggles ski
Flotte goggles. Foto: Hank Johansson

Masser af oplevelser

Sæsonen er endnu ikke forbi, idet gletsjerne stadig holder åbent, men skolen skal selvfølgelig også passes og eksamener står for døren. I bakspejlet kan jeg se tilbage på en utrolig rig vintersæson med nye bekendtskaber, nye oplevelser og nye bjerge. Jeg er dybt taknemmelig for samspillet mellem disse tre og kunne ikke være foruden det sidste halve år.

ski offpiste st. anton
Foto: Hank Johansson