Store bjerge i Schweiz

Jeg er netop vendt hjem efter min første skitur til Schweiz. Jeg blev inviteret med på tur af Riders.dk og tøvede ikke et sekund med at sige ja tak. Bjergene er store, pudderen var dyb, priserne højere, kulturen mere forfinet og naturen radikalt anderledes end hvad jeg er vant til at se i den østrigske del af alperne.

Puddersving under Eiger Nordwand

Her får du min oplevelse af Berner Oberland, som ligger i hjertet af de schweiziske alper.

Ankomst til Jungfrau

Inden ankomst til Schweiz anede jeg ikke hvad jeg skulle forvente af hverken skiområderne eller indlogeringen. Det nærmeste jeg har været på de schweiziske alper er lufthavnen i Zürich. Vi ankom til Jungfrau regionen, nærmere bestemt Lauterbrunnen, tidligt på morgenen efter flere timers kedsommelig og mørk kørsel.

Da skyerne endelig brød kunne vi nyde noget af den fantastiske udsigt fra hotellet i Mürren

Bonusinfo: Lauterbrunnen, Mürren og Eiger er ekstremt populære BASE-jump spots.

Snefald ved ankomst

Ved ankomst er hele dalen og bjergene indhyllet i en tyk dyne af tåge, men heldigvis falder der noget sne, som giver os store forventninger for dagen. Vi bliver indlogeret på toppen af en enorm vertikal klippe i den lille by Mürren, som ligger oppe ved skiområdet Mürren-Schlithorn.

Hverken biler eller snefrie veje i Mürren

Træskiløb under liften

Vores første runs lover godt, en smule tracked, men blødt nok til at vi kunne smide ned. En del af skovområderne er forbudt område, grundet en masser af bjerggeder Chamois’er. På trods af fuldstændigt white out, endte vi med at finde nogle gode stashes i træerne. Men vi var ikke kommet for at køre træer og håbede stærkt på opklaring den næste dag, for at kunne køre stejle bjergsider fra toppen af bjerget.

Med bjergguide i tæt tåge

Vi skulle dog ikke få vores vilje og næste dag blev vi guidet rundt af en lokal bjergguide i endnu en omgang tæt tåge. Nye og længere runs højere oppe i terrænet, men stadig ikke imponerende. Vores guide lavede til gengæld et utal af sving. Aldrig har jeg set nogen lave så mange sving. Ganske underholdende.

James Bond Breakfast

Selvom vi ikke var helt oppe og ringe over skiløbet og vejret, så blev vi forkælet på hotellet med lækre tre-retters menu og en overvældende morgenmadsbuffet. På toppen af skiområdet tog vi til “James Bond breakfast”, som skulle være toppet med udsigt, så langt som til Mt. Blanc.

Et tykt tæppe gjorde det dog umuligt at se noget som helst. Til gengæld var der mousserende vin til morgenmadsbuffeten og et udvalg af gode oste. Morgenmad med stil i Schweiz.

Morgenmad med mousserende vin

Pudder i skuggen af Eiger

Næste dag flyttede vi skiområde til Kleine Scheidegg og First omkring Lauterbrunnen og Grindelwald. I området ligger der flere 4000m toppe og den historiske Eiger Nordwand. Lige under sidstnævnte ligger der et kæmpe pudderhang, hvor vi slog turens bedste og dybeste puddersving. Tager du til Jungfrau, er det et absolut must at køre det run. Nemt tilgængeligt, langt run og god sne, bedre bliver det ikke.

Nye oplevelser i Haslital

For at få det meste ud af dagen, endte vi med først at være ved bilen og ude af skistøvlerne kl. 18.30, med en times kørsel foran os. Næste destination var Meiringen i Haslital. En nærliggende dal med lidt mere humane bjerge og mindre turistpræget. Et sted med masser af muligheder for pow’e.

Start fra det lukkede pas

Vi blev taget med på en sand backcountry tur af Barbara Lechner fra Alpine Saison, hende skal du klart have med hvis du vil have ødelagt selvtilliden på vej op. Lynhurtig, og så foretrækker hun at sætte sit eget spor ind, selvom der var et i forvejen. De mere afsidesliggende dele af Haslital giver masser af muligheder for flere dages hyttetur og mellow pow turns.

På vej op gennem urørt pudder

Pudder til den helt store guldmedalje

Barbara delte vores stoke og på vej ned efter 1300 højdemeters hiking, blev der hujet og skreget som åndssvage. +1000 højdemeter urørt pudder er altid en vinder.

Selfie under Eiger Nordwand