Tobias Hansen stod igen for introduktionen der ikke bød på de helt store overraskelser ift. sidste år. Det offentliggjorte face blev det samme som de andre år i Tignes.

Der blev lagt rigtig stor vægt på at alle kunne deltage i konkurrencen. Dette underbyggede også valgtet af facet, der også giver de mindre gode deltager mulighed for at være med i konkurrencen.

Der blev desuden besluttet at styrt ikke ville føre til diskvalifikation som det har gjort mange af de andre år, dog vil tab af ski betyde en diskvalifikation fra konkurrrencen. Det gør helt sikkert også at der vil blive taget flere chancer til konkurrencen.

Dommerne kommer til at vurdere riderne ud fra teknik, kontrol, aggressivitet og linjevalg.

Vi har endnu ikke fået det endelige antal deltagere, men der skulle være omkring 70 tilmeldte deltagere til konkurrencen.

Freeride DM Riders Meeting
Tobias Hansen styrer showet igen i år.

https://freeskiing.dk/wp-content/uploads/2014/04/DSC8654.jpg
Masser af fadøl, hurtige oakley solbriller og god stemning til Riders Meeting.

Sneforholdene er ganske udmærket, dog med en del slush og vejrudsigten ser rigtig positiv ud på konkurrencedagene.

Kvalifikationen starter tirsdag kl 10.00 og konkurrencen starter torsdag samme tid.