
Sådan bliver du skiguide
Skiguide hos Højmark rejser
Vil du gerne være guide hos Højmark rejser, så skal du slå til hurtigst muligt. Jobbet er utroligt populært og allerede fra maj til juli bliver jobsamtaler til vintersæsonen afholdt af Højmark Rejser.
Vil du have jobbet?
Så skal du sende en spændende, gennemarbejdet og professionel ansøgning til jonas@skitravelgroup.com
Læs mere om jobbet på Højmarks hjemmeside
Her kan du læse et interview med Sara og Asta, om hvordan det er at være guide hos Højmark
Danski
Hos Danski har de også brug for masser af personale til diverse opgaver overalt i de europæiske skiområder. Så uanset om du er interesseret i at være skiguide, hotelchef eller kok, kan du kigge ind forbi Danskis hjemmeside.
Du kan se deres jobopslag her
Jobansøgning sendes til tba@danski.dk
Slopetrotter
Hos Slopetrotter er der også flere forskellige jobmuligheder. Her kan du blive skiguide, pladschef eller busguide. Mulighederne er mange for at få et job og sikkerhed inden den kommende skisæson i de europæiske alper. Jobsamtaler afholdes fra maj måned og Slopetrotter har destinationer i Italien, Frankrig og Østrig.
Du kan finde de ledige stillinger hos slopetrotter her. Ansøgning sendes til maiken@slopetrotter.dk
Nortlander
Nortlander har også åbnet for ansøgninger til den kommende vintersæson. Alt du skal gøre for at komme i betragtning til et job er at sende en motiveret ansøgning, gerne inkl. billede. Du skal sende ansøgningen til job@nortlander.dk.
Læs mere om jobmulighederne hos Nortlander.
Team Benns
Er du på markedet for et job som skiguide, så er der masser af muligheder. Team Benns har også åbnet for ansøgninger til den kommende sæson i Østrig og Italien.
Læs alt om jobbet som skiguide hos Team Benns her
Thinggaard
Hos Thinggaard kan du også søge om jobbet som skiguide. De har mere end 35 års erfaring indenfor skirejser, og med rødder i rejsebranchen helt tilbage til 1920, så du vil komme ind i en glimrende organisation.
Søg jobbet og læs mere om stillingen hos Thinggaard.
Langley
Efter en kommentar fra Dennis, tak for det, er vi blevet opmærksomme på at du også kan blive skiguide hos Langley. Ikke bare kan du blive skiguide, men Langley driver også deres egne hoteller, så de søger arbejdere til mange forskellige jobs, på deres destinationer.
Her kan du søge job hos Langley.
Masser af muligheder
Der er stor efterspørgsel på skiguider til den kommende sæson, så hvis du er aktiv og skriver en god ansøgning, kan du helt sikkert komme i betragtning til de mange jobs. Men du skal være hurtig og lægge nogle kræfter i din jobansøgning. Du er helt sikkert ikke den eneste som gerne vil være skiguide.

Martin
0 Comments
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Vil bare lige gøre opmærksom på at Langley også er en mulighed.
De begynder at modtage ansøgninger omkring August-September.
Den store forskel ved de fleste af disse danske rejseselskaber og Langley er at Langley driver deres egne hoteller, man har derfor mulighed for at mange andre stillinger end Guide jobbet. Var selv mega glad for det. Og hvis man bliver bidt af sæson livet kan man tage til en af deres sommer destinationer over sommeren.
http://www.langley.eu/dk/arbejde-for-os-/at-arbejde-for-langley/
Hej Dennis
Mange tak for kommentaren, det er super. Jeg må ærligt indrømme at jeg slet ikke havde været opmærksom på at det også var muligt at blive skiguide hos Langley. Det er lang tid siden jeg har rejst med et rejseselskab 🙂
Jeg tilføjer det til artiklen og endnu engang tak for kommentaren.
Med venlig hilsen
Martin
Mega fed artikel i kommer op med! Det kunne også være fedt at se mulighederne for at blive skiinstruktør. Jeg har nemlig hørt at det til tider er meget besværligt at være guide, og at det tager meget af ens tid, når der kommer besværlige kunder?
Hej Kristoffer
Mange tak for tippet. Jeg vil kigge på en artikel om at blive skiinstruktør, helt sikkert. Der er plusser og minusser ved begge. Det kan tage meget tid at være skiguide, især i de store skiområder, men du har dog stadig fritid til at køre på egen hånd. Som skiinstruktør vil du, som begynder, næsten altid have en slange af små børn efter dig på pisten.
Med venlig hilsen
Martin
Hej Martin
Fin og flot oversigt, der findes en aktuel oversigt med alle aktuelle jobs på siden http://www.skisport.dk/job/
Så behøves man kun at kigge på én side for at få overblik, der er vist også jobs fra 3-4 bureauer du ikke har fået med på din oversigt.
Mvh Rasmus
Hej Rasmus
Rigtigt fedt med en aktuel og opdateret oversigt over jobs. Denne artikel er fra 2013, og jeg har ikke opdateret den til i år. Fedt at i gør det.
Med venlig hilsen
Martin