Det er utroligt sjovt at have en session på en backcountry kicker. Du kan forsøge at lære nye tricks i den bløde sne i landingen eller få nogle gode billeder. Med en backcountry kicker er mulighederne mange.

Det kan godt virke som et uoverskueligt projekt at bygge en backcountry kicker. Hvis du følger disse råd, bør det dog ikke tage alt for lang tid at bygge en perfekt kicker.

offpiste backflip

Christian med hovedet ned på en BC kicker i St. Anton år 2011

Udstyr:

  • En eller flere skovle
  • Sonde
  • Gå-på-mod og masser af energi

Placering af kickeren

In-run og landing er mindst lige så vigtig som kickeren. Giv in-runnet et par forsøg, men husk på det vil gå hurtigere når det hele hårdtpakket. Vær sikker på at du håndtere farten og kompressionen inden du begynder at bygge. Husk at kontrollere landingen for suspekte ting og sager. Du kan bruge en sonde til at tjekke for sneen er tynd i landingen.

Konstruktion

Så snart du har in-runnet og landingen klaret, skal du starte med grave som en hund og smide sne i en stor bunke. Fortsæt ved at skære store blokke ud og byg kickeren op, som du ville bygge en iglo. Når bunken/kickeren bliver større kan du bruge dine ski eller snowboard til at være support for siderne og bagenden af kickeren. Basen bør bygges omkring 2,5-3m bred, da kickeren vil blive smallere i toppen.

inrun Kicker offpiste

Inrunnet til selvsamme kicker

Tramp kickeren

Forsiden af kickeren skal du give en masse solide tramp og slag med skovlen. Det vil konsolidere sneen og gøre kickeren mere stabil. Samtidigt vil det afsløre eventuelle svagheder. Så snart den basale form er sikret, skal du stampe noget mere på kickeren med f.eks. dine ski på. Nu er det blot at vente på at sneen binder sig og bliver stærk.

Shapening

Hvor lang tid en kicker skal bruge på at blive fast, afhænger af hvor fugtig sneen er. Nogen gange er det nok lige at spise frokost, i kolde og tørre områder, kan det være nødvendigt at stikke en skovl i kickeren og vende tilbage den næste dag. Når kickeren er fast, skal du tage din skovl, ski eller snowboard og omhyggeligt skære din ønskede transition ud i kickeren. Vær sikker på at den er glat og lige.

St. Anton bc kicker freestyle

Jens Jakob midt frontflip

Et sidste tip

Hvis du har mulighed for det, så er det en kæmpe fordel at medbringe en stor sneskovl. Så kan du bygge en vild backcountry kicker på ingen tid!

Kilde: Transworld Snowboarding

Billedrettigheder: Kristian Winberg