Vi startede dagen med at køre en tur ned af Bachseite og tog herefter nogle ture ned mod St. Christoph. Der var små vindkanter, men ellers var powderen blød og i rigelige mængder. Her fik vi kørt nogle gode ture, men var lidt overmodig efter den fantastiske dag i går. Kørte en linie jeg ikke kunne kontrollere, så væltede ned over en del sten og mistede igen den ene ski og en stav. Staven kunne jeg heldigvis se, men ikke komme op til. Staven fik jeg smidt ned og skien fandt jeg efter 15 min kamp i den dybe sne. Jeg var en meget glad mand, da jeg fik øje på Völkl mærket i sneen.

Herefter kørte vi en tur i Schindlerkar, vi kørte den sydvendte side, så sneen var ikke så dyb, men en god uberørt linie med god fart. Næste tur var ned igennem Mattun fra Mattunjoch siden. Her var især den midterste del ned igennem et bredt shoot rigtigt lækkert med masser af powder og godt landskab. Efter en lille pause tog vi venstre om Schindlerspitze og kom ud for at køre lige til venstre for liften. På vej derover skulle vi krydse over en kant, her var så kun klipper. Min ski borer sig ned i og jeg går på hovedet ned i sneen på den anden side. Samtidigt bliver jeg taget med af noget fluff sne. Alt der går igennem mit hoved er at jeg bare skal holde mig over. Så basker med armene som en åndssvag. En reminder om at man altid skal passe på, nåede og blive lidt nervøs. Heldigvis var der ikke så meget fluff sne, så blev kun trukket en 10 m ned. Powderen efterfølgende var rigtigt lækker, kørte ned ad en lille højderyg som var ret sjov. Det sidste stykke gik med at tage nogle små naturlige kickers.

Efterfølgende tog vi ned igennem Mattun igen, det var efterhånden ved at være kørt godt op, men stadig sjovt at lege rundt i. Var helt færdig på dette tidspunkt, men selvfølgelig skulle vi have en sidste tur. Den var dog ikke værd at fortælle om. Endnu en fantastisk dag, fortsætter sæsonen sådan her bliver det den bedste sæson.