
Sæson i Whistler Blackcomb – prolog
Så d. 20 oktober i år drager to unge gutterfra Sønderjylland mod Whistler Blackcomb i British Columbia i Canada, for at være en del af denne legendariske freeski-scene, som har fostret så utalligt mange internationale freeski-ikoner. Og så skal vi selvfølgeligt også gøre krav på en alle de dybe sving vi overhovedet kan få tilraget os. Faceshots og nipple-deep pow coming up!
Naturligvis bliver det som bumser. Derfor kommer du heller ikke til at kunne læse om hyppige heliskiing-ture eller se billeder fra vores 200 kvadratmeters lejlighed. We’re on a budget! Tilgengæld vil du kunne se billeder, video og tekstberetninger fra det ucensurerede liv i en af verdens freeskiing-hovedstæder. ALT vil bliver dokumenteret her. Pudderen. Parkerne. Festerne. Generelt bare livet i et ret sejt skimiljø. Whistler Uncensored!
Hvem er vi?
Vi hedder Rasmus og Niels. Vi er to dudes fra Sønderborg på 20 år, som har brugt én til flere uger, hver eneste vinter, de sidste mange år på ski i Alperne, Dolomitterne eller hos vores to nordlige nabolande. Vi lever og ånder for pudderdage efterfulgt af et slag afterski.
Forberedelserne
Hvad har vi så styr på på nuværende tidspunkt? Flybilletter og arbejdstilladelser. That’s right about it. Lejlighed, job, etc. etc. ordner vi forhåbentligt, når vi ankommer.
Note: Arbejdstilladelser i Canada kan være en ret kringlede at få, hvis man ikke ved, hvor man skal starte. Der findes en del guides rundt omkring på nettet. Her er ét sted at læse om, hvordan du får arbejdstilladelsen
Vi har sparet en smule op ved hjælp af jobs, som vi har haft henover i efteråret. Vi har arbejdet røven ud af bukserne, men turen bliver ganske dyr, før vi overhovedet får vores første dag på ski – liftkort er usandsynligt dyre i Whistler. Vi har begge for ganske nyligt sagt vores jobs op, Niels i en skotøjsbutik og Rasmus som lærervikar på en folkeskole. så det næste der skal ske, er at vi skal nå vores flyver, som går fra KBH til Vancouver via Reykjavik og Edmonton.
Når ja; og så har vi naturligvis set umenneskelige mængder af skifilm – nye som ældre! MSP’s The Way I See It, PBP’s Everyday Is a Saturday er blandt favoritterne, mens dette års Days of My Youth og Level 1’s Less er godt på vej til at blive det.
Hvorfor sæson i Whistler Blackcomb?
Har man set en amerikansk produceret skifilm, så har man med stor sandsynlighed også set et segment fra Whistler eller det dertilhørende backcountry. Hvadend det handler om det ikoniske ”Whistler Jump”, verdensklasse pillows eller store couloirs , så findes det i Whistler. Angiveligt. Desuden skulle de også have noget ret godt afterski.
Følg os her på freeskiing.dk gennem hele den dybe vinter!

Martin
0 Comments
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Lyder awesome! Er mega misundelig! (-:
Er lidt nysgerrig, hvad er jeres budget for sådanne en sæson?
Vi kører den lidt på hvad vi har kunnet nå at skrabe sammen, men budgettet er nok omkring 15k, efter hvad vi kan læse skal man bruge ca. 10k/2000$ for at få startet ordentligt op, lige pt. er vi på bargain hunting i Vancouver 🙂
Okay. Troede faktisk ens budget skulle være meget højere – men fedt det ikke skal! Glæder mig til at følge med – god fornøjelse (-:
Det ovennævnte budget er selvfølgeligt efter at liftpas, flybilletter og rejseforsikring er betalt og medregnet at man har eget gear med hjemmefra! 🙂 Vi køber en del udstyr herovre, og derfor er det selvfølgeligt lidt dyrere. Men det er hvad vi regner med at bruge før vi får fast housing o.s.v!