
Sikker på pisten – De 10 færdselsregler
1. Hensyn til andre
Der skal vises respekt for andre skiløbere og snowboarder og ikke udsætte dem for fare.
2. Kontrol af fart og adfærd
Man skal altid være i kontrol. Ens fart og adfærd på pisten skal tilpasses terræn, vejrlig, færdighedsniveau, sigtbarhed og trafiktætheden.
3. Valg af spor
Den bagfrakommende snowboarder eller skiløber skal vælge sit spor, således at han ikke udgør en fare for de forankørende.
4. Overhaling
Man kan overhale ovenom, nedenom, til højre og til venstre forudsat, at den langsommere skiløber får plads til alle bevægelser og sving, kontrollerede som ukontrollerede.
5. Start
Inden man sætter i gang efter standsning, skal en skiløber eller snowboarder altid orientere sig opad og nedad for ikke at bringe sig selv eller andre i fare.
6. Standsning på pisten
Man må aldrig standse på uoverskuelige partier eller snævre områder på pisten med mindre det er strengt nødvendigt. Falder man på snævre eller uoverskuelige partier skal man fjerne sig
hurtigst muligt.
7. Til fods på pisten
Hvis det bliver nødvendigt at gå eller klatre opad eller nedad pisten, skal det foregå ude i siden af pisten.
8. Skiltning
Man skal respektere skiltningen i terrænet, påbud og advarsler.
9. Hjælp ved ulykker
Man er forpligtet til at yde hjælp ved ulykker.
10. Identifikation
Ved uheld skal enhver skiløber og snowboarder og alle vidner udveksle navne og adresser, ogsåselvom de ikke er involverede i uheldet.
Almindelig sund fornuft
Mange af disse færdselsregler er almindelig sund fornuft, men der er så mange skiløbere og snowboardere, som glemmer disse 10 simple regler og som bringer andres liv og lemmer i fare. Skulle uheldet være ude kan det være en god idé at køre med skihjelm og rygskjold.
Det er utroligt vigtigt at være opmærksom på ens opførsel på pisterne. En populær piste kan være lige så crowded som en indfaldsvej i myldretiden. I trafikken ville man heller ikke køre uden regler, hvorfor så gøre det på pisten?

Martin
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.