
Skibums guide – Sådan får du et job!
Tid til din første skisæson som skibums? Så læs med her, hvor Christian deler ud af sine personlige erfaringer, og giver gode råd, til at få et job som skibums.
Den spæde begyndelse
En skisæson kan være de fedeste måneder af dit liv, men står du uden et job, kan det være en kort og bitter fornøjelse. Der er virkelig vigtigt at du har sparet op til at kunne klare en uge på hotel, samt at du har råd til liftkort og det udstyr du måske står og mangler. Jeg havde selv sparet 10.000 kr op, hvilket burde være nok.
Find en billig seng
Det kan være en rigtig god idé at sikre sig en billig senge plads inden du tager afsted, men andre gange kan det også være en dyr affære. De billige senge pladser er som regel ikke nemme at finde på nettet. Da jeg sidste år tog til St. Anton havde jeg hverken et job eller et sted at bo, men jeg fandt hurtigt et billigt sted at bo, faktisk billigere end de hoteller/værelser vi havde fundet på nettet.
Vær ikke kræsen
Når du har sikret dig en sengplads, starter jobsøgningen. Det er vigtigt når du søger job, at du er åben for de fleste job. Det er vigtigt at sikre sig et job i starten om det så end er at skovle sne, rense toiletter eller vaske op, glem ikke hvorfor du er taget afsted. Det er selvfølgelig fedt at have et godt job dernede, men det er først og fremmest skiløbet, afterski og byturene der gør det ekstremt fedt!
Bonusinfo:
Vi har i vores skisæsoner bl.a. arbejdet som:
- Opvasker
- Butiksassistent
- Tjener
- Afrydder
- Burgerflipper
De fleste skibumser mangler et job
Der er ikke mange bumser, der tager ned til alperne for en sæson, uden at have et job i tankerne. Det er virkelig få skibumser, der tager afsted med penge nok til at kunne klare sig en hel sæson. Størstedelen mangler et job til at kunne klare sæsonen økonomisk. Der plejer stort set altid at være bumser nok til at kunne udfylde alle de ledige job.
Kan alle finde et job?
I slutningen af november finder man utrolig mange skibumser der går rundt i gaderne med et CV i hånden. De vil stort set altid finde et job inden for få dage. Det er som regel sådan at stort set alle steder er lukket, når de første skibumser ankommer. Og når man så har gået nogle runder i et par dage, starter hoteller og butikker at gøre klar, og med den rigtige attitude vil du altid få et job.
Giv et professionelt førstehåndsindtryk
Arbejdsgiverne vil på alle skisportssteder gerne tilbyde en professionel service, og selv om at alle er der for at have det sjovt, må du huske, at mens du arbejder skal du være lidt mere professionel. Det er vigtigt at du medbragt nogle pæne jeans, måske et par pæne skjorter osv. Arbejdsgiverne går ikke efter at ansætte freestyle-typerne med baggy snowboardbukser og lange t-shirts.
Selvfølgelig er der også job til dem, men det er nemmere for dig at være lidt pæn i tøjet, som var det en jobsamtale herhjemme. Med hensyn til CV og ansøgninger. De fleste arbejdgivere vil gerne have et billede af dig, og det er vigtigt at se præsentabel ud på billedet. De fleste arbejdsgivere vil ikke se billeder fra bar, topløse posing osv.
Du er der for at stå på ski og for at feste
Det er vigtigt at du er fuldstændig forberedt på at tage alt slags arbejde. Det er ikke så vigtigt med arbejdet. Det er at foretrække at finde et job der er om eftermiddagen/aftenen. Det er virkelig vigtigt at du får skiløb fra 9.00-14.00, det er på det tidspunkt sneen/pisterne/parken er bedst, og hvis der falder sne om natten, kan du komme tidligt op og shredde frisk pudder. Blandt de bedste job er opvasker og bar jobs, her har du masse af tid til skiløb samt at feste. Jeg havde et opvasker job, jobbet var ikke super spændende. Men jeg fik rigtigt meget tid til at stå på ski, og det er klart det vigtigste.
Når du søger
Når du går og søger job, er det vigtigt at du er utrolig høflig og smilende. Tag hatten af, og hvis du kan lidt tysk eller fransk, alt efter hvor du tager hen som skibums, så forsøg dig frem. De bliver som regel utrolig glade for at møde nogle bumser, der kan snakke lidt af deres eget sprog. Giv dem hånden og fortæl dem hvad du hedder, det giver rigtige gode points.
De fleste arbejdsgivere kan godt virke lidt trætte af de unge bumser der søger job, men har du den rette attitude, vil du hurtigt opleve noget andet. Hvis de siger at de ikke har flere jobs, så pres alligevel på: ” Er du sikker på, at i ikke har et ledigt job?” . Evt tilbyd dem dit nummer, i tilfældet af at der skulle være noget.
Jobs
Her kan du se hvilke job der findes på skiområderne. Der findes selvfølgelig mange flere, men det er som regel dem der er flest af:
Jeg håber at denne artikel og guide til skibums job har hjulpet dig et skridt videre mod at finde et job til sæsonen på ski. Som skibums er et job en god måde at lære nye mennesker at kende og klart anbefalelsesværdigt, hvis ikke du vil komme hjem med et stort lån. Det gælder bare om at komme afsted. At være skibums er en livsstil, og er du seriøs med jobjagten, vil du helt sikkert finde et skibums job.
0 Comments
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Hey 🙂
Jeg har nu læst mig frem til, at det er en god idé at tage ned og søge job i starten af november, kan det ikke passe?
Lige nu er jeg opvasker i Århus, og regner med at tage et bartenderkursus i sommerferien, med henblik på at blive bartender i Val Thorens/St. Anton eller et sted i Schweiz. Men er lidt i tvivl om hvor det er fedest at tage hen? Jeg har været i Val Thorens to gange i år og det var super fedt! men har hørt, at det økonomisk ikke er så smart at tage dertil, men at man i stedet skal tage til Østrig eller Schweiz, da lønnen er meget bedre der – er det bare fordomme eller? 🙂
Jeg prioriterer nattelivet og skiløbet lige højt, men vil ikke ende i en elendig økonomisk situation! Så mit spørgsmål lyder: Val Thorens vs St Anton? (evt. Schweiz eller et helt andet sted?)
Vil rigtig gerne have en masse gode råd! 😉
Hej Rasmus,
Ja det er sandt, det kan være en stor fordel at tage derned afsted i midten af november for at søge job. Det er også muligt at ankomme senere, men der er mange af de gode jobs afsat. Så det kan jeg kun anbefale til din første sæson.
Der er højst sandsynligt masser af opvasker jobs, du nemt kan få så. 🙂 Hvis du har en relevant kursusuddannelse burde det også være muligt at få et bartender job, det kræver dog noget arbejde og sikkert også lidt held. Helt sikkert også en fordel, hvis du snakker tysk? Nu er jeg jo inkarneret St. Anton fan, så det kan jeg kun anbefale. Snowparken er ikke i verdensklasse, men offpisten er helt fantastisk. Samtidigt er der masser af byliv, med mange svenske damer.
Val T skulle også være rigtigt fedt. Tror dog mest det går op i hat og briller. 🙂 Der er flere danskere i Val T, men mange kommer også kun for at feste, så der er afhængigt af hvor meget fokus på skiløb du ønsker. Jeg ville til hver en tid vælge St. Anton, selvom jeg efter min uge i Tignes, nu også synes at Frankrig byder på fedt ski terræn. I Schweiz skal du nok regne med lidt højere leveomkostninger, et område, hvor Østrig er meget billigere end Frankrig. Men prøv at tjekke Engelberg ud, her tager mange svenske skibumser hen.
Mht. lønnen, ved jeg det desværre ikke. Lønnen er ikke skidehøj i St. Anton, men det tror jeg heller ikke du skal regne med den er i Val T. En alm. månedsløn ligger for mange bumser lige under 1000 euro, hvis ikke de får accomodation med ved arbejdet. Jeg har i mine to sæsoner i St. Anton mistet lidt penge i løbet af sæsonerne, men ikke noget som har væltet min økonomi. Hvis du bare er lidt fornuftig skal det nok gå. Et tab på 10000 eller mindre er vel ok, for 5 måneder i himmerige?
Mit bedste råd er bare at komme afsted. Man finder ikke noget godt arbejde eller billig accomodation hjemmefra, det er i hvert fald yderst sjældent. Samtidigt er skibumselivet, virkeligt det fedeste. Jeg er helt hooked på at være skibums.
Mvh Martin
Jeg har længe gået og tænkt at komme afsted som ski-bums, men hvilket selskab vil du anbefale at rejse med (til Val T), og hvordan med indkvartering? Vil selskabet sørge for det? Kommer jeg til at stå 100% på egne ben dernede?
Mvh. Asger Hansen
Hej Asger
Det er en rigtigt god idé at tage afsted som skibums. En kæmpe oplevelse. Jeg vil egentlig ikke anbefale at rejse med noget selskab, men hvis du gerne vil det, så kan jeg anbefale Alpservice. Hvis du rejser med f.eks. Alpservice vil de sørge for indkvartering til dig og de vil hjælpe dig med at finde et job igennem deres mange kontakter i f.eks. Val Thorens. Jeg ved at de har en kontaktperson i skiområderne, så du vil altid kunne få noget hjælp, hvis du får brug for det.
Men jeg synes dog ikke det er nødvendigt at rejse med et selskab. Jeg er overbevist om at du sagtens kan klare det på egen hånd at finde job og bolig. Hvis ikke andet, kan du måske finde nogle kammerater som du kan rejse derned sammen med. Ellers ved jeg at der altid er mange i Val Thorens som mangler en ekstra værelseskammerat.
Hvis du vil have mere sikkerhed er det nok en fordel at rejse med et selskab. Men det vil være billigere at klare det selv og lidt mere spændende 🙂
Med venlig hilsen
Martin