Ambitionen omkring Skidome Danmark er at give danskerne det bedste skiløb. Derfor er dette projekt det mest spektakulære nogensinde. Der vil være udfordringer til skiløbere på alle niveauer med blå, røde og sorte pister. Samtidigt vil der være en snowpark med en quarterpipe, rails og kickers. Pisterne er udviklet i samarbejde med skisportsstedet Alpe d’Huez og hældningsgraderne er derfor kopieret direkte fra skisportsstedet mest populære pister.

pistekort skidome danmark

Pistekort over Skidome Danmark

Yes for snowparken

Vi, på Freeskiing.dk, er især super glade for at der er planlagt en snowpark i Skidome Danmark. Forhåbentligt vil det være noget, som bliver prioriteret højt, så snowparken vil være på et højt niveau. Det skulle gerne være sådan at danskere fra hele landet, hellere vil køre til Skidome Danmark end snowdome i Hamburg.

Skidome Danmark udefra

Det nye varetegn set udefra

Lokationen

Det bringer os videre til det næste emne omkring Skidome Danmark, lokationen. Det er planlagt til at være beliggende i Randers, om hvilket de selv siger: “Den østjyske by er centralt beliggende i landet….”. Jeg er ikke helt klar over, hvordan de er kommet frem til denne påstand, men jeg har nu aldrig set Randers, som specielt centralt beliggende. Så enten må teltpælene flyttes til Jylland eller må der accepteres en lang transporttid. Det er vi virkeligt ærgerlige over.

Generelle fakta

  • Højde: 110 m
  • Diameter: 700 m
  • Udendørs skiareal: 36000 m2
  • Indendørs skiareal: 64000 m2
  • Pistekm: 3,02 km
  • Max kapacitet: 3000 gæster
  • Lifter: 6 indendørs og 2 udendørs
  • Elevator: 1 skielevator

Det bliver utroligt spændende at følge dette projekt. Forhåbentligt får vi endelig en stor snowdome til Danmark og jeg skal helt sikkert over og teste den hurtigst muligt. Men før jeg får alt for store forhåbninger, vil jeg se det første spadestik blive taget. Men indtil da krydser vi alt hvad vi kan.

Læs mere om Skidome Danmark på www.skidomedanmark.dk

Alle billeder krediteret til www.skidomedenmark.dk