
Skifilm anmeldelse: The Grand Bizarre
The Grand Bizarre er dette års skifilm fra Poor Boyz Productions. Skifilmen kan købes over Itunes for den nette sum af 59 kr. Skifilmen er helt sikkert pengene værd, progressionen og opfindsomheden er stor i The Grand Bizarre. Som sædvanligt er det freestyle skiløb som er i fokus i Poor Boyz Productions skifilm, men i år er det endnu mere udpræget end f.eks. i sidste års Revolver. Der er enkelte klip med big mountain linier, men ellers er det hovedsageligt backcountry freestyle. Enten i det naturlige terræn eller på store kickers i offpisten.
Skifilmens fokus på skiløb
Atleterne holder et ekstremt højt niveau og det hele bliver vildere og vildere. LJ Strenio rammer nogle vilde urban rails, Simon Dumont kører i hans specialbyggede halfpipe og Sammy Carlson har bare et uhyggeligt niveau, så imponerende. Det bedste ved The Grand Bizarre er som nævnt tidligere, at skifilmen er gået tilbage til rødderne og fokuserer udelukkende på skiløbet. Det kan tælles på én hånd, hvor ofte der bliver snakket i The Grand Bizarre. Det hele er bare vilde styrt, gode tricks og lækker musik.
Skier: LJ Strenio Foto: Chris James
The Grand Bizarre’s simple opbygning
Jeg er personligt stor tilhænger af at skifilmene holder sig til det vigtigste, skiløbet. The Grand Bizarre holdt mig fanget i hele spilletiden med skifilmens gode musik, flot kameraføring og simple opbygning. Hver atlet har deres eget lille segment, hvor de får lov til at vise hvad de kan. Bobby Brown får f.eks. i skifilmens allerførste segment, sat en tyk streg under at han er tidens bedste Big Air freestyler.
Opsummering og stjerner til The Grand Bizarre
Jeg kan kun anbefale at købe The Grand Bizarre. Det er nemt og billigt at købe skifilmen over Itunes. En virkelig god måde at blive lidt stoked over forstående skisæson. The Grand Bizarre får 5 ud af 6 stjerner herfra. Grunden til at skifilmen ikke får den sidste stjerne er manglen på freeride. Nogle flere store big mountain linier, ville have givet lidt afveksling fra de mange park og urban klip. Udover det, kan jeg ikke sige noget negativt om skifilmen The Grand Bizarre.
Trailer

Martin
0 Comments
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Jeg købte denne film over itunes. Jeg er meget interesseret i andre film som denne, for hold da op en film. Troede slet ikke at det meste af det de lavede var muligt i off-pisten. Stor respekt fra københavn til Poor-boyz! den er klart et kig værd hvis man er på vej på skitur! 🙂
Hej Martin
Helt enig, det er en fantastisk skifilm. Der findes mange flere film som denne og de kan alle købes over Itunes indenunder sports. Af anbefalelsesværdige skifilm er der:
Matchstick Productions – Attack of La Nina,
Rocky Mountain Sherpas – All.I.Can,
Level 1 – After Dark,
Teton Gravity Research – One for the Road
God fornøjelse på skiferien og med at se en masse af de nyeste skifilm.
Martin
det kunne være jeg skulle overveje at købe dem så 🙂 mit eneste problem er at itunes ikke vil lade mig afspille film jeg har købt over itunes, uden en internet forbindelse. Men mange tak for tips om film. Jeg har set trailere til poor boyz andre film, og jeg må sku indrømme at det ser godt ud det andet de har lavet. bl.a Revolver – Every day is a saturday og Reasons.
og jo tak, knæk og bræk er vel det bedste at få af vide inden en tur 🙂
De lyder underligt, det har jeg ikke oplevet problemer med. Og det burde heller ikke være tilfældet, men det er i hvert fald træls. Det var så lidt, jeg synes det er fantastisk at man nu kan købe de nyeste skifilm over itunes til billige penge.
Ja PBP har produceret rigtigt mange gode skifilm igennem årene og det virker ikke til at de har sat ambitionerne ned. Så der er nok mange gode skifilm i vente de næste mange år.
Martin
Det skal jeg ikke kunne sige noget om.
Jeg opdagede dem sidste år lige inden jeg tog til warth i østrig, men af hvad jeg har set, så ser det imponerende ud! 🙂