
Skihjelm købsguide – køb den rigtige skihjelm
Køb den rigtige størrelse skihjelm
Det er ikke altid helt så nemt at købe en skihjelm i den rigtige størrelse, størrelsen kan nemlig variere utroligt meget fra hjelm til hjelm. Når du køber en skihjelm på nettet, er det ikke bare nok at vælge en skihjelm ud fra om den er Small, Medium eller Large. Eftersom at størrelserne kan variere utrolig meget fra de forskellige producenter. Den måde du finder den rigtige størrelse på, er ved at måle omkredsen rundt om den største del af hovedet, lige over ørene og øjenbrynene.
Test af størrelsen
Det måde du tester om din nyindkøbte skihjelm passer, er ved at justere spænden, så den er placeret lige under hagen. Prøv derefter at bevæge dit hoved frem og tilbage, og fra side til side, for at sikre dig at skihjelmen ikke glider rundt. Skihjelmen skal sidde godt til, men må ikke sidde for stramt, så den nager og giver hovedpine.
Kompatibilitet med skibriller
Det er utrolig vigtigt at du køber en skihjelm, som er kompatibel med dine skibriller. Køb derfor altid en skihjelm, hvor det er muligt at fastgøre strappen på dine skibriller på bagsiden af skihjelmen. Det fungerer som oftest ved at der på bagsiden af skihjelmen er en holder, som kan skibrillerne på plads, selv ved store styrt.
Ventilation i skihjelme
Nogle skihjelme har ikke ventilation, og det bliver derfor utrolig svært at komme ordenligt af med overskudsvarmen. Jeg anbefaler kraftigt at du køber en skihjelm, som har ventilationsmuligheder. Mht. ventilationsmuligheder findes der i skihjelme mange forskellige ventilationsmuligheder. Nogle skihjelme benytter flere ventilationsteknikker. Man kan bl.a. købe skihjelme med ventilationshuller, som kan åbnes og lukkes alt efter temperaturen. POC har udviklet et system til deres skihjelme, det patenterede VDSAP system, hvor der forfra ledes luft ind mellem de to lag i skihjelmen. VDSAP sørger for at skihjelmen altid holder sig kølig, selv på varme dage.
In mold skihjelme
In mold er en teknik producenterer bruger til at fabrikere skihjelme. Ved In mold teknik bliver det inderste skum pustet ind i skihjelmen, mens den stadig sidder i fabrikeringsskålen. Dermed bliver skihjelmen utroligt let og rigtigt godt ventileret. Før i tiden var der problemer med at skihjelmene var usikre, men det er ikke længere et problem. Skihjelmsproducenterne har fundet ud, hvordan de kan kreere en stærk yderskal, som sikrer at skihjelmen er stærk nok til at kunne modstå stød og penetration.
Skihjelmens form
Skihjelme bliver lavet i mange forskellige former, nogle er dog mere funktionelle end andre. Der er utrolig mange der ikke tænker over skihjelmens form, når det kommer til funktionalitet. Der er utrolig mange forældre, der køber skihjelme til børn, hvor plastikmaterialet fra skihjelmen fortsætter ned over ørerne. Dette fraråder jeg på det kraftigste, eftersom at det svækker hørelsen og dermed også balanceevnen.
Jeg håber at denne købsguide til skihjelme kan hjælpe dig til at købe den rette skihjelm.
Er din skihjelm forsikret?
Som noget helt nyt kan du købe en forsikring der både dækker dine ski og din skihjelm. Skulle din hjelm blive stjålet eller smadret får du hele beløbet retur. Du kan læse mere i vores artikel der omhandler billig skiforsikring her.
0 Comments
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
[…] Her kan du læse vores guide til at vælge den rigtige skihjelm. […]
Hej Freeskiing
Tak for en god og oplysende guide til køb af skihjelm. Sammen med jeres andre artikler om skihjelme, har i hjulpet mig godt på vej til at købe den rette skihjelm næste ski sæson.
Jeg er dog stadig i tvivl om, hvilken skihjelm jeg skal købe. Har i nogen gode forslag til skihjelme, udover selvfølgelig POC receptor BUG som jeg kan læse i har haft stor succes med. Jeg går meget op i at skihjelmen skal have et fedt design.
Tak, hilsen Sonni
Hej, mange tak. Jeg håber du finder den rette skihjelm. Det er utroligt vigtigt at købe en skihjelm, du føler dig tilpas i. Udover POC Receptor BUG, kan du overveje at købe nogen af Bern’s skihjelme. Bern’s skihjelme er karakteriseret ved deres fede design og alsidighed. Skihjelmene kan nemt også bruges om sommeren i skateparken eller på cyklen. Prøv at tjekke det ud. Håber du kan bruge det.
Med venlig hilsen
Martin