Jeg kører personligt selv med skihjelm. Efter at have brugt en skihjelm første gang, har jeg ikke kunnet slippe den efterfølgende. Skihjelmen giver mig en sikkerhed, som jeg ikke vil bytte for noget. Samtidigt betyder skihjelmen at jeg tør give slip og presse mit skiløb til det yderste af min formåen. Jeg føler mig efterhånden også bar uden min skihjelm, den holder mig sikker imod mine egne fejl. Ej heller at forglemme, andres fejl.

Bern Macon

Skihjelm på pisterne

At tage på skiferie er efterhånden blevet en årlig tradition for de fleste danske familier, efterskoler og gymnasier. Sådan er det også i størstedelen af Europa. Dette betyder at især de store skiområder, som St. Anton, Val Thorens, Hemsedal osv. er utroligt fyldt med mennesker. Set på afstand kan pisterne ofte ligne små myretuer, så mange mennesker er der på bjerget. Dermed er man ikke kun offer for sine egne styrt, men også andre skiløberes styrt. Så selv om du passer på dig selv, kan du godt komme ud for en skiulykke på pisten.

Anbefaling om skihjelm fra skiforbundene

Det internationale skiforbund, FIS, anbefaler efter en undersøgelse af hovedskader ved skiløb at alle, uanset alder og niveau, bruger skihjelm. Dette sker på baggrund af undersøgelsen, hvor det viste sig at en skihjelm kunne reducere hovedskader med op til 60%. Det er dog endnu ikke påbudt ved lov at køre med skihjelm. Skaderne er for få og de fleste er heldigvis mindre alvorlige. Ved at køre med skihjelm, sikrer man sig mod rigtigt mange hovedskader. Hjernerystelser er hyppig skade ved folk, som kører uden skihjelm. En hjernerystelse er oftest ikke en alvorlig skade, men afbryder helt sikkert din skiferie og kan give dig kortere eller længere tid på sofaen.

POC Synapsis 2.0 skihjelm

Det danske skiforbund, anbefaler at alle skiløbere og snowboardere i risikogrupper bruger skihjelm.

  • Børn og unge bør altid køre med skihjelm
  • Freeride- og freestyleskiløbere og snowboardere, dvs. folk som kører offpiste og/eller i snowparken
  • Alle, som ønsker at presse deres skiløb/snowboarding
  • Konkurrenceatleter

Internationale standarder for skihjelme

En skihjelm betyder dog ikke at man kan gøre, hvad man vil. Der er stadig begrænsninger for, hvad en skihjelm kan holde til. Skihjelme bør være godkendt efter internationale standarder fra: American Society for Testing and Materials (ASTM), American Snell og/eller Central European Standard (CE). Disse internationale standarder er der, for at sikre at den skihjelm du køber holder en vis sikkerhedsstandard. Det er dog ikke nødvendigt at have skihjelmen godkendt af disse for at sælge en specifik skihjelm.

En skihjelm er dog ikke et evighedsprodukt. Langt de fleste producenter af skihjelme anbefaler at man skifter sin skihjelm ud efter det første store styrt. Dette er fordi at materialerne, som en skihjelm er opbygget af, kan blive vredet skæve og miste sikkerheden efter et stort styrt. Derfor bør man altid tænke tilbage og overveje om ens skihjelm har været med til et stort styrt.

Brug hovedet, selv med skihjelm

Derfor bør man stadig tænke sig om, selvom man bærer en skihjelm. En skihjelm kan ikke sikre dig mod hvad som helst, din hjerne og sunde fornuft er stadig det bedste forsvar mod at slå hovedet, en skihjelm hjælper dog rigtigt meget. De fleste som kommer alvorligt til skade bruger skihjelm og ofte også andet ski beskyttelse. Sikkerhedsudstyr er ingen garanti for ikke at komme til skade. Ens sunde fornuft kan redde dig ud af mange potentielt farlige situationer.

Bern skihjelm

En af de smarteste skihjelme på markedet er en Bern Baker Hardhat

De bedste i verden bruger også skihjelm

Nu bruger størstedelen af de største skisportsstjerner, både freeride og freestyle, en skihjelm. Det sker både som konsekvens af at man i konkurrencer skal bruge skihjelm, at det ser smart ud og at skihjelmen er en god platform for sponsorerede reklamer. Det har også betydet at det ikke længere er tøsedrenge, som kører med skihjelm. Skihjelme er for alle, også de bedste skiløbere og snowboardere i verden.

Skihjelme, både cool og komfortable

For bare fem år siden var det en sjældenhed at se skihjelme på pisten, det var ikke cool. Skihjelmene var grimme og ukomfortable. Det har ændret sig radikalt. Nu ser man flere skiløbere og snowboardere med skihjelm end uden. Skihjelmene har gennemgået en rivende udvikling, så en skihjelm i dag er både flot og behagelig at have på. Samtidigt passer de sammen med dine ski goggles, så de også kommer til at sidde mere behageligt på hovedet.

Forsikring af skihjelm

Som noget helt nyt kan du forsikre din skihjelm når du tager på skiferie. Læs mere om forsikring af ski og skihjelme her.

Personlig anbefaling til skihjelm

En skihjelm giver dig en øget sikkerhed, om du er begynder eller øvet. Vil man bliver bedre til at stå på ski, kommer man unægteligt til at tage nogle styrt. Her kan skihjelmen sikre dig mod mindre og større hovedskader. Både ved kollision med pisten og andre skiløbere.  Styrt kan ske overalt, man kan komme til skade ved både hårde og lette styrt. Det er derfor almindelig sund fornuft at bruge skihjelm.