Til denne vinter er jeg flyttet nordpå til Norges frikjøringshovedstad, Sogndal. Byen og de omkringliggende dale grænser op til fastlandeuropas største gletscher, Jostedalsbreen og de mest alpine toppe i Norge, Hurrungane. Her er skiløb for alle, og ikke mindst masser af kold sne.

Jeg har grebet muligheden for at kunne bruge min ski- og skitouring-erfaring aktivt, ved at arrangere og guide skitouring ture til de undervurdere norske fjelde. I de forgangne år har jeg har i flere omgange været på skitouring ture i Norge. Hver gang er jeg blevet positivt overrasket over bjergenes potentiale, og kvaliteten af sneen og nedfarterne.

Herunder kan du se, og læse mere om, de ture, som jeg vil guide til vinter. Det vil udelukkende være skitouring – og forhåbentligt masser af pudder.

Masser af skitouring i de norske alper

11-17 Januar 2020: Introtur ski randonee med Trailtours

I samarbejde med Danmarks stærkeste ultraløber, Simon Grimstrup, arrangerer jeg et intro kursus til skitouring i Sogndals fjelde. Her får du muligheden for at lære at gå skitouring, bevæge dig i offpisten (op og ned) og gøre det hele på en sikker måde. Samtidigt vil vi gå en masse højdemetre i flotte omgivelser!

Book introtur med Trailtours her

14-21 Marts 2020: Skitouring i Sogndal med De Brede Planker

Med De Brede Planker får du muligheden for at gå skitouring til alpine toppe i området omkring Sogndal. I marts er der mere end 12 timers dagslys, hvilket er rigeligt til at kunne gå høje toppe. Samtidigt er der koldt nok til, at vi kan køre pudder. Du kommer til at bo på hotel med verdens måske flotteste beliggenhed ud til Fjærlandsfjorden og gå en masse højdemetre til højalpine toppe i Norges freeride hovedstad. Henvender sig til dig, som har prøvet kræfter med skitouring før og gerne vil have nogle ekstraordinære oplevelser.

Book Skitouring i Sogndal med DBP her

3-5 April 2020: Jotunheimen Toppturcamp – Gjendesheim Turisthytte

Jotunheimen Toppturcamp er en weekend skifestival, som foregår over tre separate weekender og på tre forskellige lokationer i Jotunheimen Nationalpark. Hjemstedet for de fleste norske +2000 moh toppe. Tag med på toppturcamp for at få nogle utrolige oplevelser, møde masser af andre entusiastiske skiløbere og gå toppture i Norges flotteste nationalpark.

Læs alt om Jotunheimen Toppturcamp i Gjendesheim her

6-13 og 15-22 april 2020: Arctic Experience – Skitouring i Lyngsalperne

To af mine gode venner, Nikolaj og Mads, står bag Shiro Experience, som for første gang også vil lave en tur til Polarcirklens skimekka: Lyngsalperne. Her vil du blive indlogeret i en fantastisk hytte i fjeldene, maden vil spille 110% og bjergene er kendt for at holde god sne til langt ind i sommeren. Her er så mange lyse timer, som du kan ønske dig og uendelige skimuligheder. Henvender sig til dig, som vil have en ekstraordinær oplevelse, og mærke hvordan det er at køre direkte fra bjergtoppen ned mod havet.

Book din Arctic Experience her

25. april – 2. maj og 2-9 maj 2020: Skitouring på Uløya

Uløya ringer måske ikke umiddelbart nogen klokker hos dig. Men her på den øde ø i det arktiske hav finder du urørte bjergsider, uanede muligheder for at sejle til de omkringliggende øer for at gå på ski og en hyggelig lodge, med alt hvad du kan ønske dig. Efter ski vil der være tid til at fiske, slappe af eller hoppe en tur i det iskolde hav. Dagene er evigt lange og sneen stadig kold i den nordligste del af Europa.

Interesseret? Send mig en mail, på martinschober89@icloud.com og slut sæsonen af med manér.