Efter at have lavet alle forberedelser til skisæsonen i løbet af et par dage hjemme hos mine forældre. En periode som ifølge min far var alt for kort, kørte jeg afsted mod Østrig i selskab med Torben Gregersen. Planen var at køre hele natten og så ankomme præcis til liftåbning i Sölden onsdag morgen. På nær en kort omvej på et par kilometer lykkedes planen til punkt og prikke.

Pudder Sölden

Et af de mange smækre puddersving. Foto: Torben Gregersen

Ankomst direkte til pudder

Vi ankom midt i en snestorm på bjerget, som indhyllede gletscheren i en tyk tåge, der smed en god dyne af ny sne over Sölden. Man kunne ikke se en skid, men hvad gør det når årets første sving er puddersving. Det var selvfølgelig hårdt for balancen at starte sæsonen med intet udsyn og masser af nysne. Det kostede hurtigt et par styrt.

20131109_049_soelden_jose_martin_powder

Josefine Lützau har for travlt med at køre hurtigt til at lave et godt spray. Foto: Torben Gregersen

Sved på panden

I dagene efter skinnede solen nærmest fra en skyfri himmel, så det gav rig mulighed for at fræse noget mere på de store åbner flader i Sölden. Ved siden af World Cup pisten er gletscheren overraskende stejl og sneen holder sig altid god i skyggen. Udover at shredde en masse var vi også ude og teste hvor stærke benene var, med et par gode hikes og randonnéture.

Hike i Sölden pudder

Man nyder den gode pudder lidt mere når man har gået 2 timer op. Foto: Jeppe Hansen / Skiinfo.dk

Herrestrip

Det var så fantastisk at være tilbage i bjergene efter ikke at have set dem siden  mit Mt. Blanc eventyr i august. Og samtidigt hænge ud med drengene og pigerne fra Ski & Fritid. God stemning, lidt herrestrip til afterski og ikke mindst en masse godt skiløb. De første par dage var vel overstået, nærmest inden det var gået igang.

Sölden pudder i byen

Lækker bil at komme ud til

Mere sne i Sölden

Henover weekenden væltede det ind med nye gæster og ny sne, så alle vores tracks fra den forløbne uge blev dækket af en fint nyt lag. Igen var sigten ikke alt for god, men da det blev hverdag igen, var solen tilbage og skinnede på os resten af ugen. Man kan nærmest ikke ønske sig mere.

Stejlt pudder

Kasper Toft shredder stejlt pudder. Foto: Torben Gregersen

Det skulle da lige være at der også var samlet en masse skientusiaster fra hele landet til test af markedets bedste ski.

Freeride til den store guldmedalje

Jeppe Hansen og Kasper Toft arrangerede f.eks. et freeride event, hvor der var mere end 40 deltagere på alle niveauer. Virkeligt godt at se så mange danskere få øjnene op for freeride og fornøjelsen ved at køre udenfor pisten (FYI. skieren med mindst erfaring havde blot 10 dage på ski).

King of the Hill 2013

Introduktion til King of the Hill 2013 ved Jeppe Hansen

Ellers var der forskellige camps og gratis undervisning af kvalificerede skilærere. Kvalificeret eller ej, så kørte jeg Armada Freeride Camp med Nikolaj Vang. Næste skridt er klart at gøre mit indtog i DDS. Pornospray og spread eagles kommer på programmet.

Sölden pudder

Masser af spray og pudder i ansigtet på DDS kurser i 2014. Foto: Playground Snow

Kommer du med næste år?

Som du nok kan se på de mange billeder, så var sneen ikke ligefrem fraværende. Det er ved at udvikle sig til en tradition at årets første puddersving og faceshots kommer i hus allerede i uge 45 og 46. Skal du med næste år?

Hvis du ikke allerede har bestemt dig, så kan du nyde resten af billederne fra turen. Tak til Torben Gregersen (Selvstænding skiguide hos skiadventure.eu), Nikolaj Vang (Playground Snow) og Jeppe Hansen (Skiinfo.dk) for at tage jer tid til at tage billeder og hænge ud.

Gletscher offpiste

Fuld fart nedover gletscheren på Armada Norwalk. Foto: Playground Snow

Pudder sölden king of the hill

Pudder ned over stejlhanget, hvor der blev kørt King of the Hill 2013. Foto: Torben Gregersen

Sölden Colouir 2013

Lækker colouir lige ved pisten i Sölden. Hvad har du lavet hjemme i DK?