Jeg skulle til Sestriere direkte fra Alpe d’Huez, hvor jeg var på besøg hos Oure. Da der kun var ca. 100 km mellem de to byer, tænkte jeg at det ville være skide let at finde offentlig transport til Sestriere. Franske alpebyer og busforbindelser er dog to ting, som ikke rigtigt går hånd i hanke, så efter at have kigget på flere forskellige løsninger, er jeg så heldig at kunne låne en bil (Tak Helle – du er en skat) og køre de 100 km over flere forskellige bjergpas.

Sestriere_0000

Halvanden meter ny sne

Jeg ankommer til Sestriere i mørket og kan slet ikke finde rundt i byen, fordi sneen ligger i tykke dyner over hele byen. Der er åbenbart netop faldet 1,5 meter sne i byen, efter en af de mest snefattige sæsonstarter i mands minde. Jeg bliver dog hurtigt samlet op af en Nortlander guide Jeg klager bestemt ikke, og glæder mig bare til at klikke i de brede planker og flyve ned igennem tonsvis af sne.

Sestriere_0002

Italienere kører åbenbart ikke offpiste

Heldigvis skinner den italienske sol fra morgenstunden den næste dag, og da italienerne bestemt ikke er vilde med offpiste, var der masser af plads og friske spor. Ikke bare den første dag, men også på dag to, tre, fire og fem. Det er nemt at være offpiste entusiast i italienske skiområder. Desværre kommer der ikke så meget sne uden lidt risiko, og sneen var bestemt rimeligt touchy og lavinefaren stod på 4 igennem hele næsten ugen. Så hele ugen stod den på afslappet terræn, men med masser af airtime.

Blacksnow Battles

Midt i ugen, under den store ugentlige picnic, høj sol og temperaturer, gik vi igang med at arrangere Blacksnow Battles – en parallelslalom konkurrence, som pressede de frivillige deltagere til det yderste. Med burgere, kolde øl og en skyfri himmel er det ingen hemmelighed at det var et vellykket projekt, og stærkt underholdende at overvære slalom konkurrencen.

Sestriere_0003

En uge med masser af freestyle

Med mig i Sestriere havde jeg Tobias, en svensker med dybe rødder i freestyle miljøet i Sälen, og det var derfor ikke overraskende at vi ad flere omgange kastede os ud i tricks fra naturlige take offs til bløde landinger i den nye sne. Hvilken fornøjelse det var at spinne rundt i luften igen, selvom det langt fra altid havde en lykkelig udgang – men hvad gør det når landingen er blød og man bare kan tage op og prøve igen.

Der er bestemt ikke noget pudderstress i Italien. Selv på femtedagen fandt vi som helt novicer i skiområdet friske spor tæt ved lifterne. Selvom mulighederne for touring var store i de nærliggende områder, holdte vi os til de sikre valg og fræste op og ned igennem den friske sne.

Sestriere_0004

Sådan kommer du til Sestriere

Det er nemt at komme til Sestriere, men man skal holde sig fra at komme fra den franske side. Det er et bøvl. Hvis du derimod flyver til Torino er det nemt at tage enten offentlig transport eller en af de flere daglige shuttlebusser, som tager dig direkte til byen. Derudover er det naturligvis også en mulighed at købe en pakkerejse hjemmefra, som har transport/bolig/liftkort inkluderet.

Lokalt tip: Besøg Cafe Sax i Grangesises. Det var ekstraordinær god madoplevelse!

Sestriere_0001

Svært at tage hjem

Vi havde en fantastisk sjov uge i Sestriere. Vejret og sneen opførte sig lige efter vores hovede, og selvom byen set ovenfra egentlig er ret grim, så er den ovenud hyggelig, og der er en masse hyggelige restauranter og caféer, som byder på god mad, og ikke mindst kaffe, fra morgen til aften.