Claim to fame

Chris Turpin har altid været en innovativ og opfindsom freestyle skiløber. Hans største bedrift og claim to fame, er han var den første nogensinde, som gennemførte et helt switch pipe run. Det var helt tilbage i 2003. Han var en del af den tidlige freestyle bevægelse, hvor progressionen var helt enorm. Han har filmet med TGR, Level 1, MSP og Eric Iberg. Det seneste vi så fra Chris Turpin, var det inponerende og anderledes segment i Dendrite Studios – Out of the Shadows.

Chris Turpin Out of the Shadows

Freestyle træner

Udover at være professionel skier med et imponerende trick repertoire er Chris Turpin også en af de mest anerkendte freestyle trænere. Han har i flere år været træner for Momentum Ski Camps, som løber af stablen hver sommer i Whistler. Her er han blevet yderst respekteret for hans gode og effektive træning. Det er ikke kun rige amerikanske unger med twintip ski, som nu får glæde af Chris Turpins evner som træner.

Hot laps

Russisk landstræner

Efter at have arbejdet med det russiske pukkellandshold på vandramper, er Chris Turpin blevet hyret til at være russisk freestyle ski træner og være med til at gøre de russiske skiere klar til OL. En spændende opgave og han ser til at gøre de russiske freestyle skiere så klar som muligt. En stor opgave for en nation, som ikke har nogen større historie indenfor freestyle skiløb. Han kan heldigvis trække på sin store træner erfaring og give dem en masse gode og simple teknikker som de kan følge.

Lang historie

Når man har været i gamet så længe som Chris Turpin, så har man absolut prøvet en masse. Som tidligere nævnt har han filmet med de største selskaber og han har også været en del af en masse konkurencer. Deltaget til flere Winter X Games og andre store konkurrencer rundt om i verden. Hans bedste resultat er en 2.plads til WSI Big Air.

Sommer Camp ’09

Chris Turpin har også været en del af de legendariske Superpark Sessions, som var skabt for at give de bedste skiere mulighed for at skubbe progressionen endnu mere. Ofte blev der skabt enorme features, som alle verdens bedste skiere kunne ramme. Der var ingen konkurrence eller præmier. De var der alle sammen kun for at skubbe sporten.

Switch Big Mountain

Han prøver altid at finde på noget nyt. Her kører han store linier switch, noget af et projekt, kan man roligt sige.

Skier med stort S

Han ser skiløb som et fix for ham. Han har brug for skiløb hver dag, ellers går det galt. Om hvorfor han elsker at stå på ski har han udtalt følgende:

I love to ski for so many ressions such as: the sound of the air in my ears, the view from the top of the hill, the speed, the people, the air in my lungs as well as under my feet, the sound of my jacket ripping as I fly into a jump, the feeling I get when I make a turn in pow, most of all though I love skiing because it’s a fun way for me to express myself.

Det er en god måde at slutte denne uges søndagsprofil omkring Chris Turpin. En freestyle skiløber med masser af erfaring, gode evner og et hjerte som banker for ski.

Chris Turpin zero spin powder

Zero spin i powder har altid set cool ud.