
Techbinding fra Salomon i 15/16
Salomon low tech
Salomons bud på en techbinding ligner langt mere de klassiske techbindinger fra Dynafit og Plum, fremfor de nyere fra Diamir og Marker. Selve forbindingen ser ud til at have fået en bredere platform, for at øge sikkerheden og kraftoverførslen fra binding til ski. Hælstykket er det renest mulige, med bare en fjeder og få indstillingsmuligheder.
Settuppet kommer til at veje ved 565 g per par, hvilket er langt mindre end en Salomon Guardian eksempelvis. Hælstykket vil komme med tre forskellige muligheder for at justere hårdheden i bindingen.
Rygterne går nu på at Salomon også arbejder på en binding, der henvender sig mere til alpine touring, tænk Dynafit Beast.
I tvivl om, hvad en techbinding er, så kan du læse denne dybdegående analyse af hvad en techbinding er. Det er en interessant og let tilgængelig Top 10.
Nye støvler
Sammen med de nye bindinger, kommer der naturligvis også en ny generation af støvler. Efter at Salomon med deres tidligere Quest havde store problemer med støvlernes inserts, har de nu valgt at udvikle deres eget system og patent, som passer perfekt sammen med deres egen binding. Jeg vil dog forvente at systemet vil passe i alle low tech bindinger.
MTN-serien
De nye støvler i MTN-serien bliver mere touring støvler, men med øget fokus på selve tourfunktionen, så der vil være mere bevægelse i skaftet og vægten vil være lavere end, hvad du kender det fra deres almindelige freeride støvler. Det har taget tre år at udvikle støvlerne som kommer med tre forskellige flex ratings; 100, 110 og 120. Selve skallen er omkring foden blevet markant tyndere end deres traditionelle støvler, hvilket har gjort at de har måttet opfinde et helt nyt forstærkende system for at kunne opretholde flex og kvalitet.
Vil du læse mere om Salomons nye techbinding, støvler og de nye ski, som også kommer, skal du blot følge linket. Det er her jeg har fundet al information. Google translate er så effektiv.

Martin
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.