Hvorfor forårsskiløb? Fordele ved sensæsonen

1) Det er billigere

Sensæsonen er lavsæson, så både liftkort og bolig er markant billigere end i højsæsonen. Kom billigt på skiferie med vores guide!

2) Færre folk

Senere på sæsonen har de fleste indstillet sig på sommeren og der vil helt sikkert være færre folk i skiområder, så der er mere plads på pisterne og mindre chance for liftkø.

3) Solen skinner

Som oftest er vejret meget mere fornøjeligt i foråret. Du kan forvente mere sol, flere soltimer og endda længere åbningstider for lifterne. Nyd BBQ’s og øl på terrassen med varm forårssol i ansigtet. Husk solcremen!

Vores tip: Udnyt foråret bedst muligt og tag til Freeride DM i Tignes i påsken. Masser af sol, sjov og andre skiløbere.

Forårsskiløb Top 10

Gode råd til forårsskiløb

Som tommelfingerregel skal du når du kigger efter skiområder til forårsskiløb kigge efter højtliggende skiområder eller langt nordpå. Desto højere et skiområde er, desto koldere er det. Hvilket betyder at sneen holder længere og er bedre. Ideelt skal du kigge efter skiområder, som ligger i 2000m eller derover. Hvis skiområdet har en gletscher er det endnu bedre. Det kan endda betyde at der er skiløb hele året rundt (på et begrænset område og med kortere pister).

Hold øje med snedybden, som kan variere fra år til år. Denne statistik kan du typisk finde på skiområdernes officielle hjemmeside. Gå efter skiområder der igennem hele vinteren har fået masser af sne. Det øger chancen for at finde godt skiløb helt til slutningen af sæsonen.

Top 10 skiområder til forårsskiløb

1) Val Thorens, Frankrig

Val Thorens er Europas højeste skiområde er det meste af skiløbet over 2000m. Det betyder at sneen forbliver god i længere tid og lifterne kører helt indtil starten af maj. Det er en del af det enorme Les 3 Vallees skiområde. Du finder ofte rigtigt gode sneforhold i Val Thorens sent på sæsonen. Og lækkert vejr i det franske.

2) Rikgränsen, Sverige

Placeret 200km nord for den arktiske cirkel lige på grænsen til Norge. Riksgrænsen er en af verdens nordligste skiområder og giver mulighed for at stå på ski under midnatssolen. De bedste forhold finder du sent på sæsonen og lifterne kører helt indtil slutningen af juni.

3) Åre, Sverige

Sverige største skiområde kalder sig selv for nordeuropas største og mest avancerede skiområde. Åre har en sæson som varer fra november og først slutter i maj. Med over 100 pister og natskiløb er Åre et populært valg til forårsskiløb.

Bonusinfo: Samtidigt er Åres fester og skiarrangementer i foråret legendariske.

4) Tignes, Frankring

Et stort skiområde med en af Europas bedste gletschere. I det normale skiområde kan du køre indtil tidligt i maj, mens sommerskiløbet starter på gletscheren i juni. Snowparks, pudder, masser af pister og en hyggelig stemning. Især under Freeride DM, som de sidste par år er blevet afhold i netop Tignes.

Følge Freeride DM på facebook

5) Zermatt, Schweiz

Det berømte schweiziske skiområde har lifter som tager dig helt op til 3899m og tilbyder skiløb indtil tidligt i maj, før sommerskisæsonen begynder på gletscheren. Zermatt er et af de få skiområder som tilbyder skiløb hver eneste dag hele året rundt.

Forårsskiløb

6) Saas Fee, Schweiz

Skiområdet er lokaliseret mellem 1800 og 3500 m og har adgang til en gletscher. Saas Fee tilbyder forårsskiløb med masser af sne. Samtidigt får du typisk schweizisk charme, som ikke findes mange andre steder i verden.

7) Hintertux, Østrig

Hele foråret er der i Hintertux en af europas bedste snowparks, samtidigt er deres pister i verdensklasse og lifterne er hurtige og effektive. Masser af sol og et underholdende byliv ned i Mayrhofen gør Hintertux til et godt valg for dig, som vil forlænge sæsonen langt ind i foråret.

8) Livigno, Italien

En af europas højeste skiområder med pister helt op til 3000m og typisk et godt snedække. Livigno er kendt for sin solrige placering og er et meget populært skiområde for danske skiløbere. Livigno har en af Europas største snowparks og lifterne kører helt indtil slut april. Er der god sne kører de til begyndelsen af maj. Livigno er et skattefrit område, så du får rigtigt meget for pengene når du er ude og spise eller drikke.

9) Ischgl, Østrig

Det kendte skiområde i Tirol har langt de fleste af sine flere hundrede km piste placeret over 1800 m. Derudover er de typisk nordvest vendte, hvilket gør at de ikke får alt for meget sol og holder sig gode og velpræparerede længe. Ischgl er kendt for sin aprés ski og deres vilde åbnings- og lukningsfester med nogle af underholdningsindustriens største navne.

10) Ruka, Lapland Finland

Ruka har den længste skisæson i Europa for skiområder uden gletscher. Skisæsonen starter i begyndelsen af oktober og slutter først i midten af juni. Helt ind i maj finder du typisk fem til seks pister og en åben snowpark. Du får 24 timers dagslys og en hel anden kultur end resten af skiområderne på denne top 10 af bedste skiområder til forårsskiløb.

Jeg håber du har kunne bruge denne top 10 til at finde din destination til de varme forårsdage, hvor solen skinner længe og sneen bliver blød. Forårsskiløb har en helt speciel charme, som er værd at bruge en uge eller en forlænget weekend på at opleve.

Har jeg glemt nogen? Eller har du en personlig favorit til forårsskiløb? Kommentér gerne i kommentarfeltet herunder!

Denne artikel er løst baseret på følgende artikler: