
Top 10 – Gode råd til offpisten
Artiklen her indeholder de bedste råd du kan få, for at holde dig sikker på bjerget. Den kan bringe dig et godt stykke af vejen, men det vigtigste sker stadig på toppen af en nedfart. Det er her den endelige beslutning træffes og det er her den rigtige beslutning kan tages. Derfor er det vigtigste råd, er du i tvivl – så vend om. Ingen ønsker fatale konsekvenser for et par puddersving. En god tommelfingerregel er, desto bedre sneen er, desto farligere er det.
Gode råd til offpiste – Top 10
- Om morgenen før en offpiste dag skal man læse lavineadvarslen for området. Under alle omstændigheder, vide hvor højt dagens fareniveau er.
- Kør aldrig alene. Dette siger sig selv, hvis man kommer i problemer mens man kører alene i offpisten er der meget langt til hjælp. Kør derfor altid min. med en kammerat.
- Kør altid med fuldstændigt lavineudstyr. Dvs. som min. lavinebeeper, skovl og sonde. Hav også altid mobiltelefonen med. Du kan læse mere om lavineudstyr her.
- Ved lavinefare 4 bør du ikke køre offpiste, faren er for stor. Ved lavinefare 3 skal du vise stor agtpågivenhed.
- Når der er lavinefare 3 bør man holde sig væk fra stejle bjergsider og man skal behandle sneen godt. Dvs. kør flydende og sikkert, ikke ligge for stort pres på sneen.
- Når det er dårligt sigt, hold dig under trægrænsen. Uden sigt kan man ikke vurdere faresignaler. Man kan f.eks. ikke spotte snedynger. Snedynger bør man holde sig fra, det er rigtigt sjovt, men faren for et brud er stort.
- Stejle og sjældent kørte offpisteruter har, især i højvinteren, en stor risiko for laviner. Derfor bør man her vise stor forsigtighed og kun køre under sikrere forhold. Man kører altid stejle bjergsider alene, aldrig i en gruppe. Det giver for stort tryk på sneen.
- Kør hurtigt, sikkert og uden styrt. Få store sving belaster sneen mindre end mange små. På stejle bjergsider bør man ikke lave bremsesving. Belastningen er for stor. Så reglen er stop ikke, styrt ikke.
- Ved opstingning skal man på stejle sider holde mindst 10 m afstand for ikke at udøve for meget tryk på sneen. På kritiske områder, bør det gøres alene.
- Vær opmærksom på, hvem din makker(e) er. De mest erfarne skal passe på de mindre erfarne. Men alle bør være i stand til at træffe den bedste og sikreste personlige beslutning.
Det er de 10 bedste råd jeg kan give inden du bevæger dig ud i offpisten. Mener du jeg har glemt noget, eller har du noget, som kan tilføjes til listen skal du være mere end velkommen til at skrive en kommentar. Man kan aldrig få nok gode råd til offpiste.

Martin
0 Comments
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.
Din kommentar
Måske kan der tilføjes at alle deltagere tjekker hinandens sikkerhedsudstyr inden start.
ligeledes at man sammen en gang imellem øver brug af sikkerhedsudstyr
Hej Mogens
Det er helt korrekt. Det er en procedure, som bør være standard hver dag. Det foregår nemmest ved at en deltager hurtigt går rundt til de andre med sin bipper på “søger” mode og tjekker de andre. Til sidst kan han så blive tjekket af en af de andre deltagere.
Helt rigtigt, alt for mange er ikke opmærksom på at man også skal træne med sit lavineudstyr. Jeg har selv været der, men man bør træne min. 1 gang i løbet af vinteren øver med sit sikkerhedsudstyr. Helst flere gange.
Med venlig hilsen
Martin