
Top 5 – Bedste sider at følge på Facebook
Jeg følger en masse skirelaterede sider på Facebook. Man får ikke altid alle opdateringer. De mest populære popper typisk op i ens feed. Jeg har nogle favoritter, som jeg bruger meget. Det er blevet til en Top 5. De er ikke rangeret i rækkefølge. Jeg vil klart anbefale at du følger dem alle sammen.
1. WePowder
WePowder er en hollandsk side, som har specialiseret sig i vejrudsiger med et fokus: POW POW POW. De kommer med POW Alerts når der er store vejrsystemer på vej og holder dig opdateret løbende med skarpe analyser af vejrsystemer. Det er et absolut must at følge WePowder.
2. Powder Magazine
Powder Magazine er hovedsageligt et fysisk skimagasin, men deres hjemmeside og herunder deres facebookside, gør det også rigtigt godt. Typisk kommer magasinartiklerne online efter nogle måneder, så du kan nyde dem gratis. Deres artikler er altid dybdegående, interessante og velskrevne. En god side at følge for dig, som gerne vil lidt bagom kulisserne. Og selvfølgelig få en masse stoke. Deres Photo of the day er mega dope.
3. Lawinenwarndienst Tirol
Følg den lokale lavinesikkerhedsstyrelse for daglige opdateringer omkring lavinesituationen, ulykker og andet du bør være opmærksom. For mit vedkommende bruger jeg hovedsageligt Tirols og får derigennem masser af brugbar information. Det er især vigtigt i perioder, som lige nu, hvor lavinesituationen er mere end tricky. Se bare her.
4. Downdays
Downdays er det førende europæiske freeski magasin. De startede med deres online del, og har siden hen gået all-in med et gratis fysisk magasin, som du bl.a. kan få fingrene i, hvis du bestiller skiudstyr fra Blacksnow.dk. Downdays’ facebookside bliver opdateret flere gange dagligt og typisk deles de bedste og mest underholdende videoer. Fokus er på freestyle, men der kommer også rigtigt mange freeride og pudder videoer. Downdays er garant for en god gang stoke.
5. Freeskiing.dk
Selvfølgelig bør du følge os på Facebook. Udover at holde dig opdateret med de nye artikler, som løbende kommer op på Freeskiing.dk, får du også masser af stoke igennem fede skivideoer, diverse opdateringer fra danske skibumser over hele verden og sjove billeder. Vi forsøger at sprede glæden ved skiløb, og vores vigtigste talerør er klart facebook siden. Så gør som 1150 andre og følg os.
Det var mine fem favoritter på Facebook. Er der nogen som jeg har overset eller glemt? Så vil jeg meget gerne høre din mening i kommentarfeltet. Enten her eller på FB.

Martin
Leave a Reply Cancel reply
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.