1. Douchebags

Vi har flere gange skrevet om Douchebags, af den simple grund, at det er den vildeste skitaske vi nogensinde har set. Hvis du vil se alle dens funktioner, kan du læse her. Hvis du ikke tror på os, så stoler du måske på Jon Olsson og Elias Ambühl, som begge sværger til Douchebags. Skitasken er sammenklappelig, har plads til tonsvis af grej udover dine ski og kan køres rundt overalt. En drømmeskitaske, som nemt gemmes væk i skabet når du ikke bruger den.

Vejl. udsalgspris: 1595 kr

2. CLWR – Jacket

CLWR Jacket

Camouflage gear er klart tingen i denne sæson. Både goggles, skijakker, handsker og skibukser er blevet prydet med camo design. Ikke alt er vellykket, men denne CLWR ski- og snowboardjakke er super fed. I kontrast til det iøjnefaldende camo design, har de lagt et stort CLWR logo på ryggen. En super fed jakke, og det er allerbedste er prisen!

Vejl. udsalgspris: 1299 kr

3. Rossignol Squad7

Er en videreudvikling af den utroligt populære Rossignol Super7, som jeg har anmeldt her. Rossignol har med Squad7, bibeholdt den populære og meget rockered tip, men har stivet resten af skien op. Den største ændring er sket i bagenden, tailen, som er blevet stivere, bredere og uden twintip formen. Rossignol Squad7 er en bigmountain powder ski. Dimensionerne er store, og den er helt perfekt til dig som gerne vil køre stærkt i dyb pudder. Den bløde og rockered tip, gør dog at skien også kan bruges til kortere sving i mellem træerne. Rossignol Squad 7 freeride ski

Dimensioner: 145-120-126 mm

Radius: 29,5 m @ 188 cm

Dan Treadway ripper på sine Rossignol Squad7


4. POC Fornix

Den helt nye hjelm fra de svenske eksperter i actionsportssikkerhed. Igen har POC formået at kombinere et svedigt og simpelt design med høj funktionalitet. Hjelmens størrelse er justerbar og vægten er endnu lavere end i POC’s andre skihjelme. Samtidigt er sikkerheden blevet øget, så dit hoved er endnu mere sikkert uanset om du kører freeride eller freestyle. POC Fornix er udviklet specielt til vintersport og hjelmens gode ventilation og lette vægt, gør den til en fornøjelse at have på.

POC fornix skihjelm

Vejl. Udsalgspris: 1195 kr

5. Icetools Evo Shield Rygskjold

Brug for altid at være sikker, så du kan udvikle dig bedst muligt, har du brug for et kvalitets rygskjold. Evo Shield fra Icetools er tyskproduceret, komfortabelt og enormt stødarbsorberende. Det sikre rygskjold er godkendt til motorcykelbrug. Uanset hvad du laver, så følger den 3D Viscoelastiske plade ryggens bevægelser. Når slaget kommer, absorberes stødet i pladen, rygskjoldet bliver stenhårdt og din rygsøjle forbliver uskadt. Rygskjold Evo Shield Icetools

Vejl. Udsalgspris: 1295 kr