Lavineredning

Gråvejrsdag og et snelag som er langt under standard gav os en god mulighed for at tage op på bjerget og træne lavineredning på rigtige bjergsider og forsøge at efterligne en rigtig lavinesituation. Det var virkeligt givende og giver et godt indblik i, hvornår man bevæge sig langsommere og hvor man kan tillade sig at bevæge sig hurtigere for at minimere tidsforbruget under søgningen.

lavineredning

Finsøgning med bipperen

Den nuværende lavinesituationen

I Østrig og alperne er der i øjeblikket en meget tricky lavinesituation. Arlberg har allerede haft årets første lavinedødsfald og Frankrig oplever også nogle meget usikre forhold.

Læs mere om lavineforholdene i linksene herunder:

Skiadventure.eu har skrevet en god artikel om lavineulykken i Zürs

Usikre lavineforhold i alperne

Fremgang

Den ene vendte ryggen til, mens den anden kørte ned over et hang og gemte bipperen i sneen. Herefter opsatte han scenariet, ca. bredde af lavinen og startede timeren, for at kunne måle, hvor lang tid søgningen tog.

Første forsøg

Mit første forsøg var en katastrofe. I min iver efter at finde den gemte bipper, kom jeg til at bevæge mig for hurtigt og missede derfor i første omgang bipperen og måtte derefter bevæge mig op ad igen. Yderst tidskrævende, så jeg brugte derfor næsten 10 min. på at finde bipperen.

lavinesøgning

Christian-Emil laver grovsøgning med hans lavinebipper

Andet forsøg

Andet forsøg var langt bedre. Jeg prøvede at lære af første forsøg, og bevægede mig langsommere især omkring tidspunktet, hvor man finder signalet. Her fandt vi ud af at det var ekstremt vigtigt at sætte tempoet ned og lade bipperen finde det præcise signal. Jeg halverede min tid ift. første forsøg og fandt den gemte bipper i løbet af ca. 5 min.

Stadig med plads til forbedring, men en god følelse at træne med bipperen og få genopfrisket teknikken bag lavinesøgningen. Som sidste note, så var Christian-Emil super effektiv i begge forsøg og havde mange gode pointers til min søgning. Tak!