Historisk set har Underground Jib Arena haft to år på Genforeningspladsen i nordvest og tager nu sit tredje år i Lindevangsparken på Frederiksberg. Med lidt hurtig hovedregning betyder det at arenaen har fem års jubilæum og det skal selvfølgelig fejres.

Allerede nu kan du godt reservere lørdag d. 6 december til Underground Jib Arena og deres efterhånden legendariske åbningsevent. Eventet byder traditionen tro på gode vibes, god sne og en masse andre jibbere til den officielle åbningskonkurrence.

Følg med i events, sessions og hygge på Underground Jib Arenas FB-side

UJA-Tomas

Tomas Kamp jibber løs. Foto: Daniel Plaetner-Cancela

Gratis træningssessioner

Til denne sæson vil der vinteren igennem blive holdt GRATIS træningssessions på arenaen, så du kan lære nye tricks på både ski og snowboard. Og det er uanset om du er helt grøn eller en erfaren parkrotte.

DM i Jib

Som altid vil DM i Jib ligge om lørdagen i uge 8. Derfor kan du også allerede nu godt sætte kryds i kalenderen den 21. februar 2015. Underground Jib Arena har personligt lovet mig at deres 5 års jubilæum bliver fejret med manér.

Gense action fra DM i Jib på Underground Jib Arena i videoen herunder

[video_lightbox_vimeo5 video_id=87646661 width=1000 height=556 anchor=https://freeskiing.dk/wp-content/uploads/2014/11/DM-jib-video.jpg]

Giv en hjælpende hånd

Underground Jib Arena er et hjerteprojekt for en lille gruppe dedikerede jibbere, som gør det fuldstændigt frivilligt. De er derfor afhængige af frivillig hjælp for at få sat arenaen op og gennemføre deres events.

Har du lyst til at hjælpe dem med et eller andet, så kan du gøre melde dig frivilligt.

Underground-Jib-Arena-hjælp